
Jeg giver supervision til professionelle der arbejder med børn, unge eller voksne.
Det er min opfattelse, at mange professionelle hjælpere har brug for et sted, hvor der er plads og mulighed for at reflektere over deres arbejde. Rigtig mange professionelle giver udtryk for, at de er arbejdspressede, at de har symptomer på stress, dette medfører magtesløshed overfor de mangeartede arbejdsopgaver og krav ovenfra. Det er derfor vigtigt at skabe ”et fagligt rum”, hvor der er plads og mulighed for at drøfte faglige problemstillinger, løse kollegiale konflikter og arbejde med udviklingsmuligheder.
Det er en forudsætning, at supervisanten er motiveret for supervision og vil indgå i en forpligtende faglig læreproces. Gruppen giver anerkendende feedback, indgår i reflekterende team, og kan desuden inddrages i rollespil, tuning in og forskellige andre metoder. Der udarbejdes en skriftlig kontrakt mellem gruppen og supervisor.
• Supervision er en af de vigtigste måder at holde sit fag og sin viden ajour på, og supervision holder et fagligt fællesskab aktivt og engageret.
• Supervision kan foregå individuelt og i grupper.
• Supervision foregår regelmæssigt over en periode, da kompetenceudvikling er en
proces.
• Supervision foregår ca. hver tredje uge af 2 – 3 timers varighed pr. gang.
• Supervision er stressforebyggende.
E ks. på områder jeg har superviseret indenfor:
- Åben rådgivning for misbrugere
- Vuggestue
- Bosteder, der arbejder med dobbelt diagnoser
- Ledere
- Bosted for fysisk handicappede
- Kommunale socialrådgiver
- Jobcentre
- børnehave